Loppemarked Leopoldplatz
Loppemarkedet på Leopoldplatz var afspærret med rødstribet bånd med ordene “HALT POLIZEI” eller “TATORT”. Bag afspærringen blev sælgerne afhørt af uniformerede betjente. En række yngre politifolk stod som linievogtere og holdt nøje øje med, at hverken sælgerne inde fra pladsen eller de nysgerrige kunder udenfor kravlede over eller under afspærringen.
En ung fyr med dreadlocks kom op af trappen nede fra Ubahnen. Han havde store metalblå høretelefoner på og bevægede sig muntert i takt til den musik han havde i ørene. Uden at ænse situationen, bøjede han overkroppen ned under det stribede bånd, rettede sig op igen og fortsatte ind på pladsen. Da han var nået et par meter ind på området, blev han stoppet af en betjent, som viftede med armene og med et vredt ansigt dirigerede ham tilbage til fortorvet.
Mængden af folk på ydersiden af båndet voksede og folk diskuterede ivrigt, hvad der mon var på færde? De fleste mente, at det var skattekontrol, medens andre holdt på, at der måtte have været åbenlys kriminel aktivitet, fordi noget af båndet var afmærket med ordet “gerningssted”. Flere havde hentet kaffe eller sat sig på en af de små cafeer langs pladsen, hvorfra de observerede situationen.
Jeg gik hen i det modsatte hjørne af pladsen og råbte til to betjente inde på området, om markedet mon ville åbne igen senere? “Det skal de ikke regne med !” råbte den ene tilbage. “Men hvad sker der egentlig?”, spurgte jeg. De svarede ikke, men vendte sig om og fortsatte deres patruljering mellem boderne. Jeg gik tilbage til den modsatte ende af pladsen. En sælger havde dristet sig hen til afspærringen og oplyste det undrende publikum om, at der havde været et knivstikkeri om morgenen. Politiet havde fået fat på een person, men mente at der stadig befandt sig en gerningsmand inde på området, derfor var de nu i gang med systematisk at afhøre alle stadeholderne.
Jeg besluttede mig for at forlade området og gik hen på en pakistansk cafe i nærheden og spiste frokost. Jeg blev siddende i lang tid ved et bord ude på gaden og kiggede på folk i solskinnet, hvorefter jeg begav mig tilbage til Ubahn stationen for at tage et tog hjem. Da jeg igen passerede loppemarkedet, var afspærringen der stadig. Endnu flere mennesker havde taget opstilling ude omkring gerningsstedet og politiet holdt ikke længere sælgerne samlet i midten af området, men stod stadig og talte med folk i mindre grupper inde ved markedsboderne.
En sælger holdt en lampeskærm og en vase hen over det stribede bånd, medens han råbte en god pris ud til forsamlingen på fortorvet. Et andet sted pegede en ældre kvinde på en lila bluse, som lå i en bunke tøj på et bord lidt længere inde. Sælgerne løb i fast rutefart med varer fra boderne og ud til båndet, hvor de højlydt diskuterede priser med de ivrige kunder.
Jeg fortsatte ned i Ubahnen.